Daycare

Kære forældre i Børnehuset ved Banen.

Vi benytter det elektroniske system DayCare her i Børnehuset,
det betyder, at der er elektronisk ind- og udtjekning, registrering af sygdom og fridage samt tilmelding til pasning i ferier.

Børnene er automatisk registreret i systemet via KMD og cpr.registeret - men DU skal logge ind på http://Home.daycare.dk med NEM-ID eller mobilnummer registreret i eget navn, før du kan komme i gang.

http://Home.daycare.dk
Home er forældrenes portal til institutionen hjemmefra. Ved login, kan man se og ændre oplysninger om egne børn og egne oplysninger. Det er ikke muligt at ændre oplysninger om ægtefæller via Home. Altså mor kan ikke ændre i fars oplysninger og omvendt. Man skal hver især ind og ændre egne oplysninger.

Man kan se og opdatere følgende info om egne børn i systemet:

• Stamdata: her er det vigtigt I som forældre går ind og skriver hvem der må hente barnet, hvilket sprog der tales, og svare Ja eller Nej til følgende: om barnet må deltage i badning, blive fotograferet/filmet, køre i privat bil, om billeder må bruges til hjemmesiden. Desuden skal der skrives hvilken læge man benytter og henv. ved sygdom.
• Forældreinformationer: her er det vigtigt at I udfylder oplysninger om email, tlf nr. både privat og arbejde, og svare Ja eller Nej til om tlf nr må vises på touchskærm. Vi skal have tlf på mindst 2 kontaktpersoner i tilfælde af sygdom. I øvrigt er der her et felt til kommentar, hvis der er andet relevant man gerne vil oplyse omkring.
• Check-in status
• Billeder af barnet – og barnets hverdag
• Læse/skrive beskeder fra/til institutionen
• Oprette adgang til brug af DayCare app
• Tilmelde arrangementer
• Registrere feriedage



App’s:
DayCare Forældre app er tilgængelig til iPhone, Android og Windows Phone.

Her kan du:
• Se og ændre status og afhentningstidspunkt på dit barn
• Se og sende beskeder til institutionen
• Se legeliste over de forældre, hvis mobilnummer er frigivet

App’en finder du i din App Store/Market, når du har registreret dig på Home DayCare.

Du kan melde dit barn syg eller fri ved enten at benytte app’en på din smartphone, eller via SMS på følgende nummer:
1276107

Hvis du benytter SMS skal du skrive: SYG NAVN eller FRI NAVN

Ved fridage og almindelig sygedom vil vi gerne at I benytter App`en eller DayCare sms 1276107, på den måde bliver vi ikke afbrudt i vores samvær med børnene. Men hvis det er smitsomme sygdomme eller andet der har relevans for os at vide, så ring og få en snak med os.

Den tid, I som forældre er i Børnehuset sammen med jeres barn tæller også med som modul tid, derfor er det VIGTIGT, at I husker at checke ind som det første om morgenen, når I kommer – og checke ud som det sidste, inden I går hjem. Det er vigtigt både mht. modultiderne – men også for at vi ved, hvor mange børn, der reelt er i institutionen.
Fridage giver fleksibilitet og mulighed for at lægge timerne på andre dage, DayCare tæller jeres timer sammen over en 14 dages periode, så ved udcheckning kan du altid kontrollere dit barns timeforbrug

DayCare systemet er meget brugervenligt – men hvis du mod forventning skulle løbe ind i problemer – så henvend dig på kontoret, så hjælper vi dig videre.