Det fælles pædagogiske grundlag

Hvordan kommer de 5 centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk i Børnehuset ved Banen og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

I Børnehuset ved Banen har vi fokus på vores daglige pædagogiske praksis og på hvordan denne kan udvikles. Vi arbejder pædagogisk målrettet for at have ekstra øje for hvornår det enkelte barn er aktivt deltagende, så det kan være medskaber af sin egen læring og deltagelse i de forskellige sammenhænge i hverdagen.

Vi vil have fokus på hvordan vi giver det enkelte barn mulighed for at eksperimentere og gøre nye opdagelser, ved at støtte op omkring opdagelsen og evt. folde det mere ud, ved at ” følge barnets spor ” og se hvor det bærer hen.

Børnegruppens sammensætning er præget af en mangfoldighed af sprog, etnicitet, kulturel baggrund og nationalitet, hvilket er med til at skabe et hus hvor forskellighed opleves som naturligt.

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af vores dagtilbud. Børn lærer gennem leg og relationer i et trygt læringsmiljø, hvor nærværende voksne støtter det enkelte barn i at være nysgerrig og have mod til at søge nye udfordringer og til at støtte op omkring deres sociale udvikling.

I efteråret vil vi dykke dybere ned i emnet, for at være nysgerrige på hvordan legefællesskaberne blandt børnene udvikler sig, hvordan vi rammesætter legen og hvordan vi inddrager alle børn i fællesskabet.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi møder det enkelte barn i barnets nærmeste udviklingszone.

Alle børn behandles ligeværdigt og vi vægter at de føler sig anerkendt i fællesskabet.

• For at sikre os en god kommunikation/ formidling til børnene, når vi holder samling, når børnene skal videre i garderoben osv. Bruger vi piktogrammer til at understøtte det fortalte.
• Vi vil have fokus på at skabe gode overgange for børnene, for at give mere ro i hverdagen, så børn har overskud til læring.
• For at skabe tryghed og forudsigelighed for børnene har vi fokus på organiseringen i vores aktiviteter og reflekterer over hvad det betyder at have en start, midte og en slut, for det enkelte barn.
• Vi har fokus på vigtigheden af at starte dagen godt og arbejder derfor lige nu fokuseret med vores samling i hele huset, ved at opsætte læringsmål, registrere og senere evaluere på dette, for at skabe det bedste læringsmiljø for den enkelte gruppe.
• Vi vil arbejde på vores rollefordeling, hvem er karavanefører, gulvvoksen, praktisk osv., fordi vi ved at det skaber ro omkring børnene at de voksne er bevidste om hvilken rolle de har.

Vi vil arbejde med at være aktiv deltagende i legen, for at udvikle børnenes leg, hjælpe dem med at problemløse ………….

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi vægter den daglige dialog med forældrene højt. I den daglige dialog med forældrene, har vi fokus på barnets trivsel, på det som barnet er god til og der hvor barnet er udfordret.

Vi afholder forældresamtaler i løbet af barnets tid i Børnehuset ved Banen. Vi har opstartssamtaler, trivselssamtaler, overgangsamtaler, 4- årssamtaler og ad hoc. samtaler, hvis vi eller forældre har et behov.

I vores forældresamarbejde gør vi brug af forskellige modeller og materialer. Vi bruger ofte vækstmodel-len i forældresamtaler, når vi ser at børn er i udfordringer. Her ser vi på hvad der ”går godt”, ”udfordringer” (hvad man drømmer om for fremtiden), ”muligheder” (hvordan kan vi komme tættere på drømmen), lave ”aftaler” ud fra mulighederne. Derudover er bruger overgangene et dialogværktøj kaldet ”Hjernen og Hjertet, hvor fokus er på børns trivsel og udvikling set fra henholdsvis vores og forældrenes perspektiv.

I forbindelse med overgangen til børnehave har vi udarbejdet en folder, som beskriver hvorledes forældre kan støtte, guide og hjælpe deres barn med at blive klar til næste skridt i livet.

Vi udarbejder hypoteser eller SMART-model når vi starter et nyt læreplans tema, informerer forældrene om det, opsætter mål for aktiviteten – Vi øver os lige nu I hvordan vi skal formidle emnet til forældre.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes?

Alle børn i dagtilbud har krav på at blive stimuleret og blive mødt med positive forventninger.

Vi har i børnehuset ved Banen særlig fokus på tidlig opsporing og samarbejder tæt med TCBU. Vi har ansat 2 AKT- medarbejdere, for at være tæt på pædagogisk praksis og hele tiden have øje for hvad der virker for barnet ind i fællesskabet. Vi observerer på overgangene i dagligdagen, på den pædagogiske praksis, på hinanden og på børnene, for at skabe de allerbedste betingelser for en god trivsel og udvikling hos det enkelte barn og i fællesskabet.

Vi vil arbejde målrettet med at se med barnet frem for på barnet, da vi ved at kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Vi skaber rammer for fællesskaber, fordi udvikling sker i samspil.

• Alle børn bliver set og hørt i fællesskabet. Derfor vil vi skabe rammer for ex. måltider, samlinger, legegrupper, deltagelse i aktiviteter.
• Vi bruger tavle til formidling i fællesskabet.
• Vi har visuelle ure i børnehaven, der er et redskab til at skabe optimale rammer for det enkelte barn i det store fællesskab. Uret hjælper med at fordybe sig og holde fokus.
• Vi er tydelige voksne der gennem tydelig dialog formidler positive forventninger til barnet og som kan rumme og tillade alle følelser hos barnet.
• Struktur med rutiner og forudsigelighed, så barnet kan bruges sine ressourcer på at danne relationer, være nysgerrige på deres verden og udforske den.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Vi samler hvert år d. 1. april alle vores førskolebørn i børnegruppen Spor 3, der er vores afdeling i Vissingsgade.

Førskolebørnene er fordelt på 1. etage, hvor hvert barn har en fast garderobe og en fast spiseplads. For at alle voksne kommer til at kende alle børnene og omvendt, skifter de voksne spiseplads og legegruppe hver 14 dag. Om formiddagen, går vi i forskellige legegrupper, hvor vi kan lege med forskellige temaer, som børnene har brug for at øve sig mere i.

Vi arbejder ud fra de 8 kompetenceområder, der er beskrevet i pjecen ”Den gode overgang – fra børnehave til skole”. Alle aktiviteter er planlagt med fokus på hele børnegruppen og børnene bliver inddelt i 3 lege-grupper, som laver forskellige aktiviteter og leger sammen.

Vi har hver dag fokus på relationerne børnene imellem, og børnene øver sig i at kunne tackle frustrationer og forstå deres følelser. Vi har desuden en særlig opmærksomhed på vores sproglige læringsmiljø, og derfor sprogtester vi alle børn, når de bliver 5 år og ud fra den test ser vi på, om det enkelte barn har brug for lidt mere støtte i sin sprogudvikling.

Derud over har vi også særlig fokus på:

• Balancen mellem fastlagte legegrupper og børnenes frie leg
• Temaarbejdet sammen med resten af Børnehuset ved Banen
• At børnene vokser ved at afprøve og til sidst selv at kunne.

Vi har et tæt samarbejde med vores distriktsskole, som er; Vejle Midtby skole, og det er her vi lægger de fleste kræfter i overleveringsarbejdet, med besøg på skolen i efteråret. Vores samarbejdsaftale sikrer at vi skaber en sammenhæng mellem børnehave og børnehaveklasse. De andre skoler tager vi som udgangspunkt ikke på besøg hos, men opfordrer jer forældre til selv at kontakte skolen, for at se hvilke dage der er besøgsdage. Vi søger at afholde samtale med alle skolerne.

Vi arbejder på at fra 2022, vil de ældste børnehavebørn blive i deres gruppe, så vi har aldersintegreret grupper på 3-6 år. Det gør vi for at sikre læring hos barnet i deres børnehavetid, hvor barnet har en oplevelse at lære fra sig og vise hensyn til dem der er mindre og muligheden for de mindre børn at spejle sig i de større børn. Vi skal planlægge at de indgår i et forløb hvor der er fokus på de kompetencer der er væsentlige for at mestre overgangen til børnehaveklasse.

Vores beliggenhed ved banegården i Vejle skabet et vindue ud mod en travl verden. Vi ser og hører togene, som køre forbi fra vuggestuen og deres legeplads. Placeringen i Vejle midtby giver os mulighed for at bruge byens rum i vores pædagogiske arbejde. Det kan være gå ture på gågaden, vejarbejde med store maskiner, se på kunst i byen, brug af kunstmuseum, Økolariet og Spinderihallerne.

Vi har samarbejdet med Vissingsgade omkring et gade projekt og bruger kirken ved juletid.

Lige nu samarbejder vi med skolen om at bruge hinanden i en anden kontekst end kun når vi skal i skole.

Vi har et tæt samarbejde med biblioteket, hvor biblioteket sender bøger til os. Og vi kan få sendt målrettede bøger bl.a. når vi arbejder ud fra et emne.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Det fysiske/æstetiske børnemiljø:

Vi er lige nu i gang med en proces med Vejle kommune og en indretningsarkitekt, hvor vi arbejder henimod at få etableret nogle fleksible og tidssvarende læringsmiljøer. Vi arbejder hen imod nogle læringsmiljøer, som er inspirerende, forskelligartede, alderssvarende og som giver mulighed for at lege i små grupper, da vi ved at ro og tid til fordybelse er vigtig for både børn og voksne. Vi vil indrette så der bliver flere små rum i rummet og vi vil være bevidste om hvad vi hænger op og hvordan, så børnene ikke bliver overdænget med sanseindtryk.

Med henblik på at reducere støj har vi legetæpper på gulvene og er bevidste om at vi når vi køber nyt til indretningen, skal det være lyddæmpende.

Det psykiske børnemiljø:

I Børnehuset ved Banen vægtes det at vi altid ser med barnet, at vi altid ser bagom og er nysgerrige på hvad der ligger bag handlingen. Vi arbejder målrettet med at styrke børns sociale kompetencer.

Ved konflikter hjælper vi børnene ved at sætte ord på deres følelser, være nysgerrige og støtter dem i at håndtere konflikten.

Pædagogerne skal konstant være nysgerrige på børneperspektivet, se bagom, give barnet plads til at forklare deres følelser, tanker og behov.

Vi har lige startet en proces i januar, hvor vi har tænkt tanker i hele huset. Tænkt tanker om hvordan vi kan få det bedste fysiske og psykiske læringsmiljø, hvordan vi evt. kan omstrukturere og hvilke rum vi kan skabe til børnene med udgangspunkt i et nyt og spændende læringsmiljø.