Læreplan for den integrerede institution Børnehuset ved Banen

Hvordan kommer de 5 centrale elementer fra det fælles pædagogiske grundlag til udtryk i Børnehuset ved Banen og bliver omsat i vores hverdag sammen med børnene?

Barnet har værdi i sig selv og skal ses som det menneske det er – vi vil se med barnet fremfor på barnet.

Vi har fokus på at drage omsorg for barnet samtidig stimulere og udfordre barnet for at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.                                                                 Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.

I Børnehuset ved Banen har vi fokus på vores daglige pædagogiske praksis og på hvordan denne kan udvikles. Vi arbejder pædagogisk målrettet for at have ekstra øje for hvornår det enkelte barn er aktivt deltagende, så det kan være medskaber af sin egen læring og deltagelse i de forskellige sammenhænge i hverdagen.

Vi vil have fokus på hvordan vi giver det enkelte barn mulighed for at eksperimentere og gøre nye opdagelser, ved at støtte op omkring opdagelsen og evt. folde det mere ud, ved at ” følge barnets spor ” og se hvor det bærer hen.

Børnegruppens sammensætning er præget af en mangfoldighed af sprog, etnicitet, kulturel baggrund og nationalitet, hvilket er med til at skabe et hus hvor forskellighed opleves som naturligt.

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af vores dagtilbud. Børn lærer gennem leg og relationer i et trygt læringsmiljø, hvor nærværende voksne støtter det enkelte barn i at være nysgerrig og have mod til at søge nye udfordringer og til at støtte op omkring deres sociale udvikling.

Vi har et børnesyn og læringssyn, som danner grundlag for vores pædagogiske arbejde i Børnehuset ved banen.

Hvordan skaber vi hele dagen et pædagogisk læringsmiljø, der giver alle børn mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes?

Vi møder det enkelte barn i barnets nærmeste udviklingszone.

Alle børn behandles ligeværdigt og vi vægter at de føler sig anerkendt i fællesskabet.

 

• For at sikre os en god kommunikation/ formidling til børnene, når vi holder samling, når børnene skal videre i garderoben osv. Bruger vi piktogrammer til at understøtte det fortalte.
• Vi vil have fokus på at skabe gode overgange for børnene, for at give mere ro i hverdagen, så børn har overskud til læring.
• For at skabe tryghed og forudsigelighed for børnene har vi fokus på organiseringen i vores aktiviteter og reflekterer over hvad det betyder at have en start, midte og en slut, for det enkelte barn.
• Vi opsætter læringsmål for gruppen og det enkelte barn. Dette er for at skabe det bedste læringsmiljø for den enkelte barn og gruppe.
• Vi vil arbejde på vores rollefordeling, hvem er karavanefører, gulvvoksen, praktisk osv., fordi vi ved at det skaber ro omkring børnene at de voksne er bevidste om hvilken rolle de har.

Leg ser vi som en stor del af børns udvikling. Vi ser at leg og læring er tæt forbundet i børns liv. Vi prioriterer, at legen skal være en vigtig del af det pædagogiske læringsmiljø. Vi har haft temaet ”leg” på vores personale weekend, hvor vi har arbejdet med:

- Børns udvikling gennem leg                                  - Den voksnes rolle i børns leg                               
- Lærerig leg og legerig læring    

2023 er vores tema i huset: ”Leg og relationer”

Hvordan samarbejder vi med forældrene om barnets og børnegruppens trivsel og læring?

Vi vægter den daglige dialog med forældrene højt. I den daglige dialog med forældrene, har vi fokus på barnets trivsel, på det som barnet er god til og der hvor barnet er udfordret.

Vi afholder forældresamtaler i løbet af barnets tid i Børnehuset ved Banen. Vi har opstartssamtaler, trivselssamtaler, overgangsamtaler og ad hoc. samtaler, hvis vi eller forældre har et behov.

Vi har et tæt samarbejde med TCBU (Tværfaglig Center for Børn og Unge), som også deltager til konsultationer og forældresamtaler med forældre.

Vi har Projekt; ”Hele familiens dagtilbud”, hvor vi starter op september 2023, men ugentlige ”Åben dør” i huset for personale og forældre. Her vil forældre kunne søge råd og vejledning ved sundhedsplejerske, pædagoger og socialfaglige rådgivere.

I vores forældresamarbejde gør vi brug af forskellige modeller og materialer. Vi bruger ofte vækstmodellen i forældresamtaler, når vi ser at børn er i udfordringer. Her ser vi på hvad der ”går godt”, ”udfordringer” (hvad man drømmer om for fremtiden), ”muligheder” (hvordan kan vi komme tættere på drømmen), lave ”aftaler” ud fra mulighederne.                                                                                                                           Derudover er bruger i overgangene et dialogværktøj kaldet ”Hjernen og Hjertet, hvor fokus er på børns trivsel og udvikling set fra henholdsvis vores og forældrenes perspektiv.

I samarbejde med forældrene har vi også fokus på barnets sproglige udvikling. Vi udarbejder sprogtrapper og sprogvurderinger og laver handleplaner i samarbejde med forældrene, hvis barnet har brug for en særlig indsats.

I forbindelse med overgangen til børnehave har vi udarbejdet en folder, som beskriver hvorledes forældre kan støtte, guide og hjælpe deres barn med at blive klar til børnehavelivet.

Vi udarbejder SMTTE model, når vi starter et nyt læreplans tema/ emne, informerer forældrene om det, opsætter mål for aktiviteten.  Vi bruger Aula til den generelle information omkring aktiviteter og det pædagogiske fokus, som er på gruppen lige nu.

Hvordan skaber vi et pædagogisk læringsmiljø, der tager højde for og involverer børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes

Alle børn i dagtilbud har krav på at blive stimuleret og blive mødt med positive forventninger.

Vi har i børnehuset ved Banen særlig fokus på tidlig opsporing og samarbejder tæt med TCBU. Vi har ansat 2 AKT- medarbejdere, for at være tæt på pædagogisk praksis og hele tiden have øje for hvad der virker for barnet ind i fællesskabet. Vi observerer på overgangene i dagligdagen, på den pædagogiske praksis, på hinanden og på børnene, for at skabe de allerbedste betingelser for en god trivsel og udvikling hos det enkelte barn og i fællesskabet.

Vi vil arbejde målrettet med at se med barnet frem for på barnet, da vi ved at kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner.

Vi skaber rammer for fællesskaber, fordi udvikling sker i samspil.

• Alle børn bliver set og hørt i fællesskabet. Derfor vil vi skabe rammer for ex. måltider, samlinger, legegrupper, deltagelse i aktiviteter
• Vi bruger tavle til formidling i fællesskabet
• Vi har visuelle ure i børnehaven, der er et redskab til at skabe optimale rammer for det enkelte barn i det store fællesskab. Uret hjælper med at fordybe sig og holde fokus.
• Vi er tydelige voksne der gennem tydelig dialog formidler positive forventninger til barnet og som kan rumme og tillade alle følelser hos barnet.

Struktur med rutiner og forudsigelighed, så barnet kan bruges sine ressourcer på at danne relationer, være nysgerrige på deres verden og udforske den.

Hvordan tilrettelægger vi vores pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, så det skaber sammenhæng til børnehaveklassen? (Dette spørgsmål gælder kun dagtilbud med børn i den relevante aldersgruppe.)

Vi har forløb i huset for de kommende skolebørn. Vi starter på forløb i efteråret før skolestart.

Her danner vi en gruppe, som hedder ”Banebryderne”. Vi har et samarbejde med vores distriktsskole; Vejle Midtby Skole, hvor vi låner lokaler til at kunne tage på ugentlige ture til skolen.

Vi arbejder ud fra de 8 kompetenceområder, der er beskrevet i pjecen ”Den gode overgang – fra børnehave til skole”. Alle aktiviteter er planlagt med fokus på hele børnegruppen, som laver forskellige aktiviteter og leger sammen, hvor de 8 kompetencer øves. (Relationer • Robusthed og mod • Sociale spilleregler • Forandringsparathed • Selvkontrol og fokus • Udtrykke følelser • Sprog • Selvhjulpenhed).

Vi har fokus på relationerne børnene imellem, og børnene øver sig i at kunne tackle frustrationer og forstå deres følelser. Vi arbejder også så småt med at børnene indgår i små læringssammenhænge, hvor det handler om at lytte, modtage kollektive beskeder, at holde på en blyant, at prøve- selvom det kan være svært.

Vi har desuden en opmærksomhed på vores sproglige læringsmiljø, og vi sprogtester alle børn, når de bliver 5 år og ud fra den test ser vi på, om det enkelte barn har brug for mere støtte i sin sprogudvikling.

Vi har et tæt samarbejde med vores distriktsskole, som er; Vejle Midtby skole, og det er her vi lægger de fleste kræfter i overleveringsarbejdet, med besøg på skolen i efteråret. Vores samarbejdsaftale sikrer at vi skaber en sammenhæng mellem børnehave og børnehaveklasse. 
          De andre skoler tager vi som udgangspunkt ikke på besøg hos, men opfordrer jer forældre til selv at kontakte skolen, for at se hvilke dage der er besøgsdage. Vi afholder altid overleveringssamtaler med Vejle Midtby Skole. Hvis barnet skal gå på en anden skole, tilbyder vi en afsluttende samtale med forældrene, som kan invitere barnets skole med. Vi kan dog vurdere, at en overleveringssamtale kan være nødvendig i forhold til at sikre en god overgang til skolen.

Vi har valgt at have aldersintegrerede grupper i huset, da vi oplever meget læring blandt børn, der indgår i differentieret fællesskaber. Det er mangfoldige fællesskaber, som er med til at skabe robuste børn, der har kendskab til de forskelligheder, der findes blandt børnegruppen. Mangfoldighed er en styrke for fællesskabet og er med til at sikre læring hos barnet i deres børnehavetid, hvor barnet har en oplevelse at lære fra sig og vise hensyn til dem der er mindre.

Vi har forløb 1 gang om ugen for Banebryderne, hvor det er målrettede aktiviteter for aldersgruppen, hvor de bliver udfordret og arbejder målrettet med de 8 kompetenceområder.

Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

Vores beliggenhed ved banegården i Vejle - et vindue ud mod en travl verden. Vi ser og hører togene, som kører forbi. Placeringen i Vejle midtby giver os mulighed for at bruge byens rum i vores pædagogiske arbejde.
Det kan være gå ture på gågaden, vejarbejde med store maskiner, se på kunst i byen, brug af kunstmuseum, Økolariet og Spinderihallerne.

Vi bruger kirken ved juletid, hvor der bliver afholdt en børnegudstjeneste i december måned.

Lige nu samarbejder vi med skolen om at bruge hinanden i en anden kontekst end kun skolestart.

Vi har et tæt samarbejde med biblioteket, hvor biblioteket sender bøger til os. Vi har også i forbindelse med projekt ”Bogglad” skabt vores eget bibliotek i huset. Derudover har vi et samarbejde omkring at få tilsendt bøger fra biblioteket, gerne målrettet et emne vi har særlig fokus på.

Hvordan integrerer vi det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i det pædagogiske læringsmiljø?

Det fysiske/ æstetiske børnemiljø

Vi er lige nu i gang med en proces med Vejle kommune og en indretningsarkitekt, hvor vi arbejder henimod at få etableret nogle fleksible og tidssvarende læringsmiljøer. Vi arbejder hen imod nogle læringsmiljøer, som er inspirerende, forskelligartede, alderssvarende og som giver mulighed for at lege i små grupper, da vi ved at ro og tid til fordybelse er vigtig for både børn og voksne. Vi vil indrette, så der bliver flere små rum i rummet og vi vil være bevidste om hvad vi hænger op og hvordan, så børnene ikke bliver overdænget med sanseindtryk. Vi har fokus på at bruge behagelige og afdæmpet farver i indretningen, som kan bidrage til en rolige stemning

Med henblik på at reducere støj har vi legetæpper på gulvene og er bevidste om, at vi når vi køber nyt til indretningen, skal det være lyddæmpende.

 Det psykiske børnemiljø

I Børnehuset ved Banen vægtes det at vi altid ser med barnet, at vi altid ser bagom og er nysgerrige på hvad der ligger bag handlingen. Vi arbejder målrettet med at styrke børns sociale kompetencer.

Ved konflikter hjælper vi børnene ved at sætte ord på deres følelser, være nysgerrige og støtter dem i at håndtere konflikten

Pædagogerne skal konstant være nysgerrige på børneperspektivet, se bagom, give barnet plads til at forklare deres følelser, tanker og behov.

Vi er i en løbende proces omkring, hvordan vi kan få det bedste fysiske og psykiske læringsmiljø,

Vores fokus er også på det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø ude på vores legeplads. Her arbejder vi også med at skabe rum til forskellig artede aktiviteter, hvor der både er fokus på det kropslige og muligheden for fordybelse.

Igen er børneperspektivet et vigtig element, som drages ind i udarbejdelse af aktivister og indretning.

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Alsidig personlig udvikling

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Dagens gang i Børnehuset ved banen er præget af en mangfoldighed af aktiviteter, leg, rutiner og gøremål, hvor alle 6 læreplanstemaer er i spil. Vi reflekterer over vores pædagogiske praksis og beskriver hvordan vi understøtter vores pædagogiske læringsmiljø med afsæt i de 6 læreplanstemaer.

Alle børn i Børnehuset ved Banen skal have en tryg tilknytning og føle sig værdifulde. De skal deltage i fællesskaber, hvor de oplever at være deltagende. Børn skal mødes af voksne der understøtter det enkeltes barns læring.

Vores børnesyn og læringssyn er grundlaget for vores pædagogiske arbejde og hvordan vi understøtter børns alsidige udvikling.

Vores værdier bygger på ligeværdighed og tillid til børn, og derudover har det fokus på en tryg og sund tilknytning.

Hvis børn opfører sig uhensigtsmæssigt, er det de voksnes ansvar at forsøge at finde ud af, hvad barnet prøver at kommunikere.

Børn er kompetente og gør det allerbedste, de kan, med de forudsætninger, som de nu har. Børn ønsker at samarbejde. De voksne har et tydeligt lederskab, og de voksne bestemmer, men relationen er ligeværdig.

Forholdet mellem de voksne og børnene er bygget på gensidig respekt, autencitet, nysgerrighed og tillid.

Fokus er på barnets indre og væsen frem for resultater og ydre omstændigheder.

”Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Alle børn i Børnehuset ved Banen skal opleve at høre til gennem deltagelse og indflydelse i fællesskabet. Vi giver plads til børns leg, da den sociale læring sker gennem leg. Vi skaber rammer, der understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.

Vi støtter op omkring børn indbyrdes relationer og venskaber. De indbyrdes relationer mellem børn giver dem en social læring og udvikling af de sociale færdigheder.

Legen og den legende tilgang til læring, barnets interesser, undren og nysgerrighed samt at fremme læring og udvikling er udgangspunktet for de læringsprocesser, barnet indgår i.

Leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter = lærerig leg og legerig læring, samt daglige rutiner skal give børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Barnet lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved at blive mødt af spørgsmål og udfordringer og ved at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser.

Barnet lærer også gennem kommunikation, udveksling og sociale samspil, ved at opleve nyt og ved at opleve, at det for eksempel kan bidrage innovativt og kreativt i sammenhænge, det indgår i med andre børn og voksne. Dette støtter vi op omkring ved at veksle mellem lærerig leg og legerig læring.

Børn lærer empati, når vi viser dem empati. Og børn lærer at respektere andres grænser, når deres egne grænser også bliver respekteret. Derfor møder vi børnene med en anerkendelse og respekt i deres sociale fællesskaber.  Vi støtter børnene til at udvide deres perspektiver i deres sociale samspil i forståelse for hinandens handlinger og intentioner.

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Alle voksne i Børnehuset ved Banen sætter ord på handlinger, intentioner og følelser over for børnene. Vi tænker sproglige miljøer ind i alt hvad vi gør, det gælder både de struktureret og ustruktureret forløb. Vi vægter dialogen højt, hvor vi er nærværende og giver barnet tid. Vi skaber rum til samtale, hvor der dialogen er i centrum.

I praksis ses det ved;

- Vi er sproglige rollemodeller, der inviterer til dialog og aflæser børns kropssprog

- Vi støtter børnene i at aflæse og forstå eget og andres kropssprog

- Vi bruger tavle og piktogrammer til at understøtte det verbale sprog

- Vi har dialogisk læsning

- Vi sætter ord på alt i hverdagen – både i rutiner/dagligdagen, i legen, aktiviteter osv.

- Vi skaber rammer for små fællesskaber, hvor børn lærer af hinanden

- Vi har altid et sprogligt fokus, når vi planlægger et emne.

- Vi synger sange

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Alle børn i Børnehuset ved Banen støttes, motiveres og udfordres til at bruge kroppen. Vi understøtter, at børn oplever krops- og bevægelsesglæde, så de oplever øget psykisk og fysisk trivsel gennem kroppen.

 

 I praksis ses det ved;

• De voksne er rollemodeller, der er i bevægelse sammen med børnene
• Vi laver fysiske lege, hvor børnene i et trygt miljø, kan prøver egne og andres kropslige grænser af
• Vores aktiviteter er præget af både høj og lav arousel
• Vi skaber legemiljøer både inde og ude, der stimulerer og udfordre kroppen
• Vi har aktiviteter, hvor vi har fokus på alle sanser
• Vi bruger naturen til børnenes udfoldelse
• Vi arbejder med, at vores legeplads stimulerer vores børn sansemotorisk

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?

 Alle børn i Børnehuset ved Banen skal opleve at uderummet er et værdifuldt læringsrum. De skal have adgang til at eksperimentere, undersøge og sanse naturen. De skal have mulighed for at opleve forskelligartet natur og have oplevelser med udgangspunkt i de fire årstider.

Vi vil give børnene erfaringer med at værne om vores natur.

 

I praksis ses det ved at:

• Vi planter blomster med børnene på vores legeplads
• Vi har aktiviteter, hvor årstiden italesættes
• Vi bruger forskelligartet ude-arenaer på vores ture- havnen, skoven, byen, åen, kolonihaven osv.
• Vi inddrager de 4 elementer i de pædagogiske aktiviteter
• Vi giver børnene mulighed for at lave eksperimenter, der kan denne grobund forundring og nysgerrighed

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

 

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

I Børnehuset ved Banen ser vi mangfoldigheden med mange kulturer, som en ressource. Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige udtryksformer. Vi vægter processen i alt hvad vi gør meget højt.

 

I praksis ses det ved at;

-   Give børn mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og udtryk.

-   Vi besøger kirke, bibliotek, teater, spinderihallerne og Økolariet, hvor vi guider børnene i at                begå sig i de forskellige arenaer.

-   Vi fejrer højtider – jul, fastelavn, påske, fødselsdage

-   Vi snakker om forskelligheder i hvordan vi lever hver især- familieopbygning, hvad man spiser, hvad man   fejrer og hvordan

 

Vi har en traditionsmappe for huset- hvilke traditioner vi har i løbet af året.

Hvordan skaber vi en evalueringskultur, som udvikler og kvalificerer vores pædagogiske læringsmiljø?

Det vil sige, hvordan dokumenterer og evaluerer vi løbende vores pædagogiske arbejde, herunder sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og de tolv pædagogiske mål?

Vi har i ledelsesteamet og personalegruppen arbejdet med at udarbejde vores læreplan. Vi har haft fokus på at arbejde på vores pædagogiske grundlag i huset. Vi har udarbejdet et børne- og læringssyn, haft fokus på leg og læringsmiljøer og vores forældresamarbejde.

Vi sætter os læringsmål for vores pædagogiske praksis.

Vi skal til at arbejde med systematik i vores pædagogiske arbejde med udgangspunkt i læreplanen.

Alle team har et teammøde i middagsstunden 1 gang om måneden, hvor er er tid afsat til at have fokus på vores læringsmål og til at evaluere vores pædagogiske praksis.

Personalet tager ansvaret for at sætte sig et læringsmål for både dem selv og for børnene. De har ansvaret i have et pædagogisk fokus i deres praksis.

Vores mål er at udvikle en kultur for at arbejde med læringsmål, registrere og evaluere den pædagogiske praksis. Ledelsesteamet tager det overordnede ansvar, men er meget åbne overfor nye tanker og ideer for videre udvikling af vores evaluerings kultur.

Vi vil se med personalet frem for på personalet

Hvordan evaluerer vi arbejdet med den pædagogiske læreplan, som skal foretages mindst hvert andet år?

Vores mål er at vores pædagogiske læreplan vil være i bevægelse og dermed ikke stationær.

Som et nyt ledelsesteam med en faglig velfunderet personalegruppe vil vi gennemarbejde den pædagogiske læreplan i fællesskab hen over de næste par år, hvilket betyder at vi vil justere og udbygge undervejs i vores faglige processer i personalegruppen.

I vores arbejde med læringsmål for vores pædagogiske praksis vil vi løbende udvikle os i vores pædagogiske arbejde og dette vil blive ført ind i vores pædagogiske læreplan undervejs.